Forside » Nyheder » Skal din næste lagermedarbejder eller lærling være en flygtning?

Skal din næste lagermedarbejder eller lærling være en flygtning?

Informationsmøde om IGU’en og hvorledes uddannelsesforløbet under IGU'en kan opkvalificere flygtninge til at blive en kompetent arbejdskraft for en lager- og logistikvirksomhed.

Lager- og logistikbranchen beskæftiger allerede mange indvandrere fra ikke-vestlige lande. Samtidig oplever man flere steder problemer med at rekruttere nye medarbejdere eller lærlinge til branchen. Mange virksomheder er positivt indstillede over for at ansætte en flygtning, men mangler information om mulighederne.

AMU SYD afholder informationsmøde i Kolding onsdag den 15. marts 2017 kl. 8.30-10.00, hvor du kan få viden, fakta og inspiration om Integrationsgrunduddannelsen, IGU. Du vil få præsenteret en konkret uddannelsesplan, der over 2 år sikrer, at din nye medarbejder bliver klædt på til lagerbranchen.

Uddannelsen er gratis for din virksomhed, og vi vil orientere om de særlige lønforhold og den bonusordning, der følger med IGU’en.

Hent invitation til informationsmødet (pdf)

Sidst opdateret 06/03 2017