Forside » Nyheder » Nye tal fra DA: Tre gange så mange flygtninge kom i job i 2016

Nye tal fra DA: Tre gange så mange flygtninge kom i job i 2016

2.801 flygtninge fik almindelige, ustøttede job fra januar til oktober sidste år. Året før lå tallet på 850.

Antallet af flygtninge og familiesammenførte, der kommer i job, er mere end tredoblet fra 2015 til 2016.

Det viser helt nye tal fra Dansk Arbejdsgiverforening.

Fra januar til oktober 2016 fik 2.801 flygtninge almindelige, ustøttede job. I samme periode i 2015 kom kun 850 flygtninge i ordinær beskæftigelse.

De mange ansættelser betyder, at andelen af flygtninge og familiesammenførte i arbejde, er steget fra 6,3 procent til 12,6 procent.

Det glæder vicedirektør i Dansk Arbejdsgiverforening, Pernille Knudsen, der kalder det et regulært gennembrud.

- Det er meget, meget positivt at se, at der simpelthen er kommet hul i gennem til, at flygtninge kommer i ordinær beskæftigelse.

- Det er de ordinære jobs, vi er mest interesseret i. Så vi ser det i høj grad som et gennembrud, siger hun.

Læs hele artiklen hos DR (nyt vindue)

Sidst opdateret 27/02 2017