Forside » Nyheder » Erhvervsskoler skal gøre flygtninge klar til et job i branchen

Erhvervsskoler skal gøre flygtninge klar til et job i branchen

Et nyt projekt skal sørge for, at branchens virksomheder i Syddanmark har adgang til den nødvendige arbejdskraft.

Projektet har fokus på integration af flygtninge på arbejdsmarkedet gennem frivillige mentorforløb. Det er målet, at projektet med tiden skal bredes ud til hele landet, og bag initiativet står HORESTAs regionsbestyrelse i Syddanmark.

I forlængelse af det nye projekt har erhvervsskolerne Hansenberg i Kolding og Rybners i Esbjerg nu oprettet integrationsuddannelser, og målet er at give flygtninge bedre forudsætninger for job eller uddannelse inden for hotel- og restaurationsbranchen.

"Der er alt at vinde ved at få flygtninge i job hurtigst muligt. Det er både godt for samfundet og flygtningene selv, hvis de kommer ud og bliver selvforsørgende," siger Kirsten Grosen Poulsen, skolechef og ansvarlig for forløbet på Hansenberg.

Læs hele artiklen hos HORESTA (nyt vindue)

Sidst opdateret 07/03 2017