Forside » Hvad gør andre? » IGU-cases » Tømrermester Claus Dyhm: Det er ikke kun mit projekt at have en flygtning i virksomheden. Det er også mine medarbejderes.

Tømrermester Claus Dyhm: Det er ikke kun mit projekt at have en flygtning i virksomheden. Det er også mine medarbejderes.

For eritreiske Kidane Michael er tømrermester Claus Dyhm mere end en tilfældig arbejdsgiver, der har åbnet døren for en flygtning i IGU-forløb.

En stak hvide, akustikregulerende gipsplader. En cementstøvet kabeltromle. Lyden af skruemaskiner og tre-trins-stiger, der bliver flyttet rundt på råt betongulv. Det summer af aktivitet i en privatbolig nær Stilling Sø i Østjylland, hvor tømrermester Claus Dyhm og hans sjak er ved at bygge en ekstra etage oven på det eksisterende hus. Et hus, som tidligere rummede det lokale cafeteria – Søens Perle.

24-årige Kidane Michael, der er flygtning fra Eritrea, er i IGU-forløb hos Claus Dyhm. På lige fod med sine danske kolleger tager Kidane Michael fat om gipspladerne og skruer dem
fast i loftet. Tømrerfaget er nemlig ikke fremmed for ham.

– I Eritrea har jeg arbejdet som tømrer i syv år. Jeg gik i skole, mens jeg arbejdede som tømrer, fortæller Kidane Michael, der begyndte på integrationsgrunduddannelsen (IGU) i april 2017.

– Jeg har valgt at tage en IGU, fordi jeg gerne vil læse til tømrer. Jeg fik chancen for at komme i IGU her hos Claus, det er jeg glad for, tilføjer han.

Flygtningestrøm gjorde indtryk

Claus Dyhm, der er uddannet tømrer, men har en fortid som socialpædagog, har indlemmet en social dimension i sin tømrer- og snedkervirksomhed.

– Jeg synes, det er vigtigt at hjælpe, hvor der er behov for det. Og jeg mener, at vi som virksomhed har et ansvar, fortæller han og uddyber:

– For nogle år siden sad jeg sammen med min kone og så en masse venlige mennesker vandre op ad de danske motorveje sydfra. Det gjorde ondt – jeg sad og krummede tæer. Kort tid derefter tog jeg ned på kommunen og tilbød at tage en flygtning ind i virksomheden.

Den psykiske bagage

På Skanderborg Kommune blev Claus Dyhm mødt med venlighed, men også med en portion uvished om, hvordan sådan en aftale mellem en virksomhed og en flygtning kunne strikkes sammen. Det var i efteråret 2015. I sommeren 2016 kom arbejdsmarkedets parter og regeringens svar med lanceringen af en integrationsgrunduddannelse. Siden da har Claus Dyhm haft to flygtninge i praktik, hvor Kidane er fortsat i et IGU-forløb.

– Fordi jeg har en baggrund som socialpædagog, vidste jeg, at jeg ikke ville have en flygtning i praktik, som ikke var ordentlig udredt. Jeg ville have folk uden sociale problemer i bagagen. Det gik ikke godt første gang, jeg havde en flygtning i praktik, men nu med Kidane går det godt. Han er udredt og dygtig, og han vil gerne det her, siger han.

Tiltro til en tømrer

Da Kidane Michael ankom til tømrer- og snedkerværkstedet første gang, sad skuldrene oppe om ørerne på ham, fortæller Claus Dyhm.

– Han stod ikke ud, han sagde ikke rigtig noget. Når vi skulle snakke med ham, skulle vi tage os god tid. Særligt fordi han ikke kunne sproget. Men i dag er han lige så fræk som andre 24-årige, og han griner og trives med sine kolleger. Det kan jeg mærke på ham. Han prikker nogle gange til mig, fordi han vil snakke fem minutter. Det kan være, at han er bekymret for sin familie. Han har nogle ting, som popper op en gang
imellem. Og jeg tror ikke, han har nogen at vende det med, siger Claus Dyhm, der foruden Kidane og en lærling har tre tømrere ansat i sin virksomhed.

Både Waseems afdelingsleder og HR-afdelingen var ved praktikkens afslutning indstillet på at få ham på en IGU-aftale.

Kolleger bidrager til integrationen

Kollegerne har taget godt imod Kidane Michael. Det fortæller både han selv og Claus Dyhm.

– Vi har lavet en musketér-ed her i firmaet – det er ikke kun mit projekt at have en flygtning i virksomheden. Det er også mine medarbejderes. Uden dem kunne det her ikke lade sig
gøre. De har lige så meget ansvar for, at Kidane lærer noget, som jeg har, siger Claus Dyhm.

Han fortæller desuden, at korpsets opgave primært er at afhjælpe sprogbarrierer og kulturforskelle, mens almindelig oplæring og instruktion i arbejdsopgaverne sker hos lederen eller den medarbejder, man går sammen med i den pågældende afdeling.

– Mine kolleger har taget godt imod mig. De er meget sjove. De hjælper mig, fordi det kan være svært at lære det danske sprog og at arbejde i Danmark. Jeg har valgt at arbejde for Claus, fordi han er som en storebror – han hjælper mig og er et flinkt og rart menneske, fortæller Kidane Michael.

Fakta

Tømrer- & snedkerfirmaet Claus Dyhm ApS

  • Etableret i 1999.
  • Beskæftiger i alt seks mand inkl. Claus Dyhm selv.
  • Udfører tømrer- og snedkerarbejde såsom renoveringer, tilbygninger, træterrasser samt udskiftning af døre og vinduer
  • Se mere på dyhm.dk

Hent denne case i printvenlig version (pdf)

Sidst opdateret 23/01 2018